|
Café Zusammen er drevet af frivillige kræfter og Freyja har i et år gladelig serveret uden at forlange noget igen.
Hvorfor blev du frivillig?
»Jeg havde lyst til at prøve noget nyt. Jeg havde lyst til at møde nogle nye mennesker, altså andre end dem fra mit studie. Jeg interesserer mig ret meget for humanitære organisationer, og jeg syntes derfor, det kunne være spændende at være frivillig i Ungdommens Røde Kors.«
Hvad får man ud af at være frivillig?
»Det sociale har fuldstændig levet op til forventningerne. Café Zusammen er et sted, hvor man møder alle mulige mennesker - man møder hele tiden nogen nye, som man lærer at kende. Det er rigtig fedt, og det er nogen super søde mennesker. Det er jo bare rigtig sjovt at være her – der er en god stemning. Man er her, fordi man gerne vil være her. Selvom man ikke klinger godt med alle, så er det et åbent miljø, hvor alle folk gerne vil være. Det fede er, at folk laver så meget forskelligt. Og jeg har fået nogle venner hernede, som ikke går på CBS, selvom der også er nogen, som gør.«
Hvorfor skal man være frivillig?
»Altså arbejdet som barfrivillig er ikke direkte givende – det er jo ligesom at stå i café et andet sted. Men det er alligevel noget helt andet. Der er ikke et hierarki, og man skal ikke døje med en sur chef eller noget. Man bidrager med noget hernede, og caféen kan drives, fordi man hjælper«.
|
Freyja Barkardottir
Stilling : Barfrivillig
Alder : 22 år
Beskæftigelse : Studerende på CBS, erhversøkonomi og filosofi
Frivillig i Café Zusammen : ca. 1 år
|