Zusammen er åben for bands, DJ’s, skuespillere, kunstnere, foreninger og alle andre, som kunne tænke sig at optræde, udstille eller på anden måde gøre brug af Zusammen.
Zusammen er stedet, hvor nye talenter viser deres kunnen, og hvor man altid ved, man kan få en god kulturel oplevelse. For eksempel præsenterer vi fast nye upcoming bands om fredagen, vi har open-mike den sidste torsdag i hver måned, hvor nye stand-up talenter viser deres evner og jævnligt udstiller forskellige kunstnere i cafeen.
Derudover stiller vi vores scene og lokaler til rådighed for foreninger, teatergrupper og andre, som mangler et sted, hvor de kan præsentere deres aktiviteter. Vi har blandt andet haft besøg af en teatergruppe, som optrådte med en Dario Fo komedie, et dukketeater, impro-teater og en backgammonforening. Ligesom vi har lagt lokaler til foredrag og debataftener.
Zusammen er en non-profit café, som bliver drevet af omkring 100 frivillige. Overskuddet fra caféen går til arbejde for udsatte børn og unge i Ungdommens Røde Kors. Derfor kan vi ikke tilbyde løn til optrædende.
Hvis I vil optræde i Zusammen, skal I udfylde et ansøgningsskema, som I kan downloade her på siden.
Læs mere om hvilken oplevelse I kan forvente jer i interviewet med Leo & The lineup
Hvis I har spørgsmål omkring at optræde på Zusammen, kan I kontakte os på event@cafezusammen.dk
BANDS
STAND-UPPERE
BØRNEUNDERHOLDERE
ANSØGSNINGSSKEMA (Eksternt link)
TRANSPORT
BETINGELSER OG FACILITETER
LEO & THE LINEUP har gæstet Zusammen. Du kan læse om deres oplevelse med at optræde på Zusammen her