zusammen header image 3

Kommunikationsfrivillig

// Vil du prøve kræfter med erfarent kommunikations-og marketingteam?

Er du klar på at udvikle kommunikationen for en af Københavns mest spændende caféer og vil du gerne have mere på dit CV, så er kommunikationsudvalget i Zusammen en mulighed for dig.

HVEM ER VI

Zusammen er en nonprofit cafe, der samtidig fungerer som spille- og kultursted med ca. 10-15 events om måneden. Overskuddet fra vores arbejde går direkte til arbejdet med sårbare børn og unge i Ungdommens Røde Kors.

Vi er ca. 100 frivillige, der laver alt lige fra at stå i bar, køkken, planlægge events, fundraise og PR samt meget andet.

HVAD LAVER VI

Kommunikationsudvalget består af et team af ca. 10 frivillige med bred erfaring og interesse indenfor kommunikationsområdet.

Vores arbejde består bl.a. af:

  • Generel markedsføring af Zusammen
  • Udvikling og implementering af web- og PR-strategi
  • Sparring med cafeens ledelse på forretningsstrategi
  • Kontakt til journaliser herunder vedligeholde og opbygge netværk
  • Afvikling af PR-events
  • Udvikle integrerede kommunikationskampagner for konkrete events (Herunder PR, plakater, flyers, online m.vm)
  • Udvikle og vedligeholde www.cafezusammen.dk
  • Skrive historier fra cafeens daglige liv og events

Kommunikationsudvalget mødes ca. 2 gange om måneden og planlægger arbejdet. Herudover vil du være en del af de løbende kommunikationsprojekter i udvalget

HVEM ER DU

Du er enten i gang med en kommunikations- /marketingfaglig uddannelse eller er allerede færdig. Du kan også på anden vis have erfaring og interesse for kommunikationsarbejdet. Vigtigst af alt er, at du brænder for at gøre en frivillig kommunikations-indsats.

Har du erfaring med grafiske programmer vil dette være endnu et plus, men er ikke noget krav.

KONTAKT

Har du spørgsmål, så kontakt kommunikationsansvarlig Rune Andresen på kommunikation@cafezusammen.dk

CV og ansøgning bedes sendt direkte til kommunikation@cafezusammen.dk